| | 1. holdet på vej mod Danmarksserien med nyt trænerteam SGI-nyt 10. november 2011 - 20:10 af: Klaus Rejnhold Sørensen Med en flot 5-0 sejr over Fredericia sikrede 1. holdet sig en plads i Jyllandsserie 1, hvor der i foråret skal spilles om oprykning til Danmarksserien. Forårets kampe bliver samtidig med et nyt trænerteam på bænken. For blot få måneder siden sikrede 1. holdet sig oprykning til Jyllandsserien med Dan Jensen i spidsen som træner. Nu har Dan Jensen afsluttet trænergerningen i klubben med endnu et flot resultat, idet sejren over Fredericia i lørdagens kamp resulterede i oprykning til Jyllandserie 1. Her kæmpes der i den nye sæson om oprykning til Danmarksserien.
I den forbindelse kan klubben glæde sig over, at der er indgået aftale med et nyt trænerteam. Det bliver således Svend Jepsen og Kasper Kristensen der skal føre holdet frem mod de nye udfordringer.
Klubben ser frem til et godt samarbejde med Svend og Kasper. 
Svend og Kasper klar til nye udfordringer (foto: Erik Thomsen) 
1. holdet på vej mod nye udfordringer (foto: Erik Thomsen) |