Ca. 200 drenge og piger deltog i weekenden i et succesfuldt opstartstævne. Der var kampe på GI`s baner både lørdag og søndag og det var tydeligt for alle, at spillerne nød at komme på græs igen, efter en lang og kold vinter. Ligeledes var det tydeligt at trænere, ledere og forældre havde fundet det gode humør frem efter devisen: "Det er først rigtigt forår, når vi igen spiller udendørs fodbold". Stævnet blev krydret med finalen i X-factor som blev vist på storskærm i hal 2 - samt den årlige overgang til sommertid. Så kombinationen af en lang finale i tv, lidt "hal-kuller" og 1 times mindre søvn gjorde, at enkelte spillere skulle bruge lidt ekstra tid på at finde formen søndag morgen.
Alle kunne dog slutte stævnet med en stor oplevelse, mange gode kampe og konstateringen af, at kampformen endnu ikke helt er på plads endnu. Så heldigvis er alle nu klar til at give træningen en skalle i den kommende sæson.
Tribunefoto, holdfotos m.m. kan ses i dette ALBUM , hvor fotos også kan downloades.