| | Indendørsstævner i fuld gang SGI-nyt 10. december 2011 - 10:27 af: Klaus Rejnhold Sørensen Alle årgange og hold bruger weekenderne på deltagelse i diverse stævner rundt omkring i syd- og sønderjylland. Årgang 2000 har senest deltaget i Danske Bank Cup i Ribe hvor der blev høstet medaljer på stribe.
Lørdag d. 26 november var der kaldt til Danske Bank Cup i Ribe. Dette er et godt stævne, hvor der spilles i både A, B og C række, således at alle blev udfordret på et passende niveau. Vi havde tilmeldt 5 hold, og de 4 af holdene præsterede at få medaljer med hjem, og faktisk kan vi nævne at holdet, der ikke lige havde heldet til at komme på medaljeskamlen spillede 2-2 mod de senere finalister, men det var stolpe ud denne gang desværre. Mejaljerne bestod af sølv til et flot kæmpende C hold, på trods af en start med nederlag i første kamp så blev det bedre og bedre og i sidste kamp blev sølvet sikret med en sikker 3-0 sejr. I B rækken blev det til bronze, trods en meget suveræn indsats i indledende pulje, hvor der ikke gik et eneste mål ind - så gik der "ged" i den i semifinalen, men heldigvis kom drengene på ret spor igen i bronzekampen og spillede en super flot kamp, hvor der aldrig var tvivl om, hvem der var det bedste hold. I A rækken startede vores to hold med at spille uafgjort i en intens kamp. Herefter var det ene hold suveræne med lutter sejre, der hermed gav guldmedaljer. Det andet hold havde en uafgjort kamp mere i en hård besat turnering, og kunne derfor til slut stolte få bronzemedaljerne om halsen.
Super flot af alle spillere og tak for opbakningen fra alle forældrene på den anden side af banden, der er ingen tvivl om at det kan være med til at give det sidste i en tæt kamp.
Årgangen havde så mange spillere med til stævnet, at der ikke var klubtøj til alle   | |