sgiif

Jens Erik Nielsen fortæller om turen til Sydpolen

SGI-nyt
4. februar 2011 - 22:28 af: Klaus Rejnhold Sørensen

Kom og hør Jens Erik Nielsens spændende fortælling om turen til Sydpolen. Hvad får en mand på 57 til at trodse naturens kræfter i minus 45 grader over en strækning på 1.500 kilometer på ski ?? Kom og få svaret på SGI`s generalforsamling

Kom til generalforsamlingen og hør Jens Erik Nielsen fortælle om sin tur til sydpolen.

Der er 1500 km fra Esbjerg til Milano. Undervejs findes masser af hoteller og kroer, som man kan besøge,
når man bliver træt eller sulten. De fleste tager turen i bil på et par dage.

Der er 1500 km henover Antarktis. Der er ingen hoteller og kroer, og når man bliver sulten, må man spise
af den medbragte madpakke/bagage, som vejer op mod 170 kg. Jens Erik Nielsen og vennen Morten
Grundsøe tilbagelagde turen på ski! Det tog lidt længere tid, så de havde rig lejlighed til at nyde det
gode vejr med minus 45 grader og stiv kuling!

Både Jens Erik Nielsen og Morten Grundsøe har tidligere krydset den grønlandske indlandsis på 600 km,
men turen til Sydpolen blev langt hårdere.

Kom til generalforsamling i SGI-fodbold og hør mere om strabadserne på Sydpolen, forberedelserne og
hvorfor i alverden man kan finde på den slags, når der er så dejligt i Milano!

Jens Erik Nielsen er 57 år, bor i Hjerting og er byggeleder og har haft opgaver for forskellige firmaer
i Bosnien, Tyskland, Polen og Grønland.

PS! Husk tilmelding på
jan@kirchner.dk med angivelse af dit navn og afdeling/årgang.