SGI-nyt
29. november 2010 - 23:37 af: Klaus Rejnhold Sørensen
Med 1. december lige om hjørnet gælder det om at få solgt de sidste julekalendere
I fredags tog Anders, Lasse og Niklas fra årgang 2001 deres varme tøj på og trodsede kulden for at sælge SGI-julekalendere i gågaden. Ovenpå det varme tøj havde de deres fodboldtrøjer med McDonalds logo på maven. Der var mange, der spurgte, om de havde været ude at spille fodbold, siden de var i fodboldtøj, og så var linjen lagt til en snak om fodbold og køb af en julekalender for at støtte SGI-fodbold. Desværre var det så koldt, at mange beholdt hænderne i lommen i stedet for at fiske en tyver frem til en julekalender. Drengene solgte 30 julekalendere, men havde håbet på at sælge endnu flere. Heldigvis inviterede McDonalds på gratis burgere, pommes og sodavand til drengene, så de fik lidt at varme sig på. Og så var humøret igen helt i top. Mange tak til McDonalds og til Anders, Lasse og Nicklas.
Med venlig hilsen
Jan Kirchner