Vesterhavs Cup 2010 blev igen en succes - sportsligt såvel som økonomisk.
Det økonomiske resultat er nu opgjort, og SGI-fodbold kan derfor bogføre et væsentligt beløb som indgår i årets regnskab. Beløbet bidrager væsentligt til at skabe nogle gode rammer for alle spillere i klubben.
Derfor vil vi benytte lejligheden til at takke alle der har bidraget til afviklingen af stævnet. Det er en uvurderlig hjælp, som er helt afgørende for, at klubben nu kan bogføre resultatet.
Planlægningen af Vesterhavs Cup 2011 er allerede startet, og vi håber igen på, at vi kan trække på alle de gode kræfter, som har været med til at skabe resultatet i år. Vi vil i løbet af 2. halvår 2010 begynde at kontakte hjælperne for at få forhåndsaftaler på plads til 2011. Så vi håber du allerede nu vil sætte kryds i kalenderen i Pinsen 2011.
Som noget nyt i 2011 vil stævnet indeholde en pigeturnering. Denne turnering har været efterspurgt i mange år, så nu tager vi springet.
Så nu kan pigerne også se frem til Vesterhavs Cup 2011 ;-)