Menu

DBU-formand Jesper Møller på besøg i SGI-fodbold

image
08. november 2016 kl. 22:26

DBU`s formand Jesper Møller tog tidligere på året imod vores invitation om at besøge klubben.

Mødet blev afholdt tirsdag aften, og blev indledt med en rundtur på Sædding Skole, hvor ombygningen i øjeblikket er i fuld gang. Efterfølgende fortsatte mødet i Guldager Idrætscenter, hvor faciliteterne blev vist frem, herunder vores kunstgræsbane.

Emnerne for mødet var i øvrigt: Udviklingen i klubben, arbejdet i bestyrelsen og blandt de øvrige frivillige, eSport, futsalturnering, VesterhavsCup 2.0, samarbejdet med DBU og meget mere.

Det var et meget positivt møde, hvor Jesper Møller fik inspiration med hjem til DBU, men hvor der også blev givet konkret inspiration til os, som en aktiv fodboldklub under DBU. 

Jesper Møller og DBU har en konkret målsætning om, at bringe DBU tættere på klubberne, hvilket dagens møde også var et udtryk for.

På dagens møde deltog endvidere Christian Bordinggaard fra DBU, Svend Pedersen fra DBU, region 4, tidligere formand for SGI-fodbold og holdleder på U17-landsholdet, Henry Mathiesen, Kirsten Kirchner, Lars Strandby, Niels Brinch og Klaus Rejnhold. Under rundvisningen på Sædding Skole og i Guldager Idrætscenter deltog endvidere formanden for Esbjerg Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Jakob Lose.