Menu

Den sidste cowboy på prærien

image
Buster Kirchner
09. august 2017 kl. 23:56
Læs historien om vores målmandstræner, Lasse Christensen

Den 18. januar 1971 besluttede Sædding Ungdoms- og Idrætsforening, Guldager Gymnastik- og Ungdomsforening og Guldager Boldklub at fusionere, og sammen dannede de Sædding/Guldager Idrætsforening.

Siden dengang har SGI været samlingspunkt for konkurrencelystne esbjerggensere og skabt glæde hos store og små. Artikelserien 'Mit SGI' forsøger at finde frem til, hvad det vil sige at have SGI-blod i årene og møder en række mennesker, hvis tilværelse er stærkt påvirket af Sædding/Guldager IF.

Denne artikelserie er sat i verden for at skabe forståelse for, at Sædding/Guldager IF tilbyder et fælleskab, der skal værnes om, hvis klubben også i fremtiden skal glæde lokalområdets aktive borgere.

_____________________________________________________________________________________________________________

Mit SGI – Lasse Christensen: Den sidste cowboy på prærien

Historien om Lasse Christensen er historien om den sidste cowboy på prærien. Sædding/Guldager har haft mange store spillere og personligheder gennem tiden, men ingen af disse dukker stadig op til træning mindst én gang om ugen. Det er det, der gør 66-årige Lasse Christensen unik.

Francesco Totti, Steven Gerrard, Ryan Giggs, Paolo Maldini, Andres Iniesta og sådan kan man blive ved. Du kender dem måske? De er klublegender, som på hver deres måde har dedikeret fodboldkarrieren til én og kun én klub. Det samme har Lasse Christensen, først som målmand og siden som målmandstræner, har han brugt et rekordhøjt antal timer på Sædding/Guldager IF. Modsat førnævnte verdensstjerner har han ikke modtaget noget, der tåler en sammenligning, når vi snakker anerkendelse, penge og respekt.

På en smuk forårsdag, sådan en med blå himmel og høj sol, har jeg aftalt at mødes med Lasse Christensen. Lasse kender SGI bedre end de fleste og er i fuld gang med sin 27. sæson som målmandstræner i seniorafdelingen. Jeg skal møde ham på hjemmeadressen på Lyngvej i Sædding, og vi skal snakke om den fodboldklub, vi begge har brugt oceaner af timer på. Vi skal snakke om klubbens fremtid, men i særdeleshed dens fortid, som Lasse har været en stor del af.

Inviteret indenfor

Da jeg ankommer til parcelhuset i Sædding, møder Lasse mig i døråbningen, mens han i samme ombæring hilser muntert på de forbipasserende fodgængerne. Altid imødekommende og snakkesagelig. Han guider os ud i haven og tilbyder mig en kold øl, som jeg tager imod. Vi sætter os på hver vores havestol på terassen og konstaterer, at det egentligt er en meget dejlig dag. Vi knapper vores øl op, hvorefter Lasse skruer tiden tilbage og tager mig med på en livslang rejse, som startede i 1964, syv år før Sædding/Guldager blev grundlagt.

Dengang meldte en ung Lasse Christensen sig ind i Sædding Ungdoms- og Idrætsforening – forkortet SUI – og en af de tre foreninger, der i 1971 fusionerede og dannede Sædding/Guldager Idrætsforening. På banerne ved Sædding Skole blev karrierens første tacklinger vundet, og i weekenderne spillede Lasse og vennerne kamp på banen ved Lyngvej, ikke mere end en spytklat fra, hvor vi nu sidder på den nybyggede terasse. SUI spillede i gule og sorte trøjer, fortæller målmandsveteranen.

I barndommen var det glæden ved spillet, der var Lasses største motivation. I dag, et halvt århundrede senere, husker målmandstræneren stadig de mennesker, som hjalp ham på vej:

-Jeg har altid været glad for, at der har været nogle voksne mennesker, som har taget sig af mig og trænet mig. Jeg er glad for, at der var nogle, der gad os. Jeg tænker helt tilbage på de mennesker, som trænede mig på Sædding Skole, og det var ikke min far. Jeg tror, at han blot har set én fodboldkamp. Der blev han tvunget med af nogle af mine forældres venner, siger Lasse med et smil på læben.

I bølgerne med modstanderne

Som tiden gik og Lasse blev ældre, blev de hvepsefarvede SUI-trøjer erstattet af Sædding/Guldagers rød/hvide trikot. Hjemmebanen på Lyngvej sagde man også farvel til, og i stedet skulle hjemmesejrene fremover hentes på det primitive, men hyggelige, Guldager Stadion. Tiden med hjemmebane i Guldager Kirkeby står stadig stærkt i hukommelsen på den i dag 66-årige målmandstræner:

-Efter kampene, hvis der ikke var mulighed for at bade i omklædningsrummene, tog vi modstanderenes bus og en kasse øl med ned på Hjerting Strand og badede i bølgerne dernede. Det var altså sammen med modstanderne. Det gjorde vi tit, og derfor fik Sædding/Guldager et godt ry, og vi havde et godt forhold til vores modstandere, også selvom de kom langvejs fra.

Badeturshistorien imponerer mig. Det er altså god stil at hygge sig med sine modstandere efter kampen, fortæller jeg Lasse, som uhindret fortsætter sin talestrøm. Han har talt sig varm nu, og en gang imellem snubler han over ordene. Så rejser han sig og lunter ind i huset, hvorefter han vender tilbage med gamle holdbilleder og avisudklip fra en svunden tid. Det er svært ikke at notere den stolthed og glæde, som lyser ud af Lasse, når han fortæller.

Mennesket i fokus

Der er ikke mange stille sekunder på terassen. Rent faktisk er der slet ikke nogen, for Lasses beretninger virker til at være endeløse, og det gør mig ikke spor. Jeg er nemlig nysgerrig og tager endnu en tår af min stadig kolde øl, mens klubkoryfæet fortsætter sit nostalgiske tilbageblik:

- Vi havde et fantastisk sammenhold i klubben. Når der var arrangementer, så var der arrangementer for alle hold. De mennesker der kom fra andre klubber, blev taget godt imod. Det var ligemeget, om det var en anden- eller tredjeholdsspiller. Alle blev accepteret. Så lavede vi ret tit sildefrokoster om lørdagen efter kamp, og vi så Bundesligafodbold. Hold op, hvor har vi haft mange sildefrokoster.

Når Lasse Christensen tænker tilbage på sin tid i SGI, tænker han tilbage på en klub, der har mennesket i fokus. Han giver udtryk for, at det ikke var de sportslige evner, som var vigtigst, når man var sammen i klubben. Lasses sociale liv er i den grad påvirket af livet i Sædding/Guldager, og mange af hans nuværende venner og bekendtskaber stammer fra de mange år i SGI.

Passeret af Preben Elkjær

Jeg kigger på min notesblok og ser, at vi er kommet til det næste spørgsmål. Det er nok det sværeste spørgsmål overhovedet: ”Hvilken oplevelse er den største, du har haft i SGI?”, står der på mit papir, og for første gang denne eftermiddag bliver Lasse stille – helt stille. Han kigger eftertænktsomt ud i luften, inden han frustreret konstaterer, at det er da et umuligt spørgsmål. Han har ret, og jeg bliver en smule forlegen. Hvad havde jeg regnet med? Hvordan kan 53 år opsummeres i én eneste oplevelse? Jeg gør klar til at gå videre i interviewet, men pludselig bryder Lasse tavsheden:

-Den største oplevelse var dengang, jeg blev valgt som årets spiller. Det var noget, jeg aldrig nogensinde havde drømt om, at en målmand kunne blive. Det var stort, og det var nede på badehotellet (Hotel Hjerting red.), hvor jeg fik et ur.

Men når det kommer til det største i SGI-regi, kommer den tidligere målmand i samme ombæring i tanke om noget, som bare må nævnes. Han rejser sig og lunter igen indenfor, for at finde billeder fra dengang, han var ved at vinde Danmarksmesterskabet for Old Boys. Hurtigt er han tilbage, og han fortæller om dengang, Preben Elkjær og Skovhoved var modstanderen, og mere end 5000 mennesker havde fundet vej til Guldager Idrætscenter for at overvære finalekampen. Desværre for SGI blev finalen tabt efter en situation, hvor Preben Elkjær sparkede bolden ud af hænderne på Lasse Christensen og efterfølgende scorede og afgjorde kampen. Efter opgøret gik den tidligere landsholdsspiller ind i vestjydernes omklædningsrum, fandt Lasse og gav ham en kasse øl. De var begge enige om, at det mål ikke skulle have været anerkendt. 

Utilfreds med nutidens fodbold

Badetur i bølgerne og en finalekamp mod Preben Elkjær er blot et udklip af de mange store oplevelser, Lasse Christensen har haft i SGI. Fra sin havestol på terassen river han den ene røverhistorie efter den anden ud af ærmet, og selvom fortællingerne er både underholdende og spændende, bliver jeg nødt til at stoppe ham og snakke om noget mere aktuelt. For hvad synes målmandstræneren egentligt om nutidens fodboldkultur? Straks forsvinder de positive nuancer i Lasses ansigt, og han tager den kritiske hat på:

-Vi er ikke tæt på hinanden. I dag bliver tingene gjort ved skriveri. Tidligere gik man ud og snakkede med hinanden. I dag bliver alt gjort over computeren, og tingene bliver løst via computeren. Man står ikke face to face, og det kan skabe en masse misforståelser og fnidder fnadder.

Specielt ærgerlig er målmandslegenden over, at de fleste spillere ikke længere bader efter træning. Det ødelægger sammenholdet, mener han:

-Det skulle være et krav til ungdomstrænerne, at de skal sørge for, at de unge mennesker bliver efter træningen og bader. Der er ingen, der bader i dag, og så ryger fællesskabet. Det er jo det sociale, der ligger i det. Så ryger cafeteriet, fordi ingen er derude, og ingen køber sodavand og sådan noget.

Målmænd motiverer

Der er løbet meget vand gennem åen, siden Lasse Christensen for snart 30 år siden stoppede sin aktive fodboldkarriere. På trods af kritikken af den nuværende kurs, er der heldigvis noget, som altid vil være uforanderligt. Lasse Christensen elsker at arbejde med Sædding/Guldagers målmænd:

-Jeg har det fantastisk godt med målmændene, og jeg har indtryk af, at de også er glade for det. Jeg prøvede lige en dag at tælle lidt på alle de målmænd, jeg har trænet. Det er altså mange.

Min øl er efterhånden ved at være tom, og eftermiddag er for længst blevet til aften. Vi afrunder samtalen og aftaler at mødes igen. Vi er begge enige om, at man for at kende sig selv, også må kende sin historie.

Inden jeg forsvinder ud gennem døren, når jeg at spørge ind til fremtiden. Chancen for at Lasse Christensen fortsætter sit virke i SGI er stor. Den grundlæggende årsag til at han kommer i klubben, er nemlig den samme i dag, som den altid har været:

-Jeg har været så glad for at være i klubben, at jeg vil give noget tilbage.

 

INFORMATION:
Navn: Lasse Christiansen.
I SGI siden: 1964, hvor han startede i SUI Sædding Ungdoms- og Idrætsforening (SGI etableret i 1971).
Alder: 66 år.
Bopæl: Lyngvej i Sædding, ca. tre kilometer fra Guldager Idrætscenter.
Civilstatus: Gift med Anette og har tre børn. To af børnene har vogtet buret for SGI.
Rolle i SGI: Målmandstræner i seniorafdelingen.

Kommende hjemmekampe
Januar 2018
19.
fredag
19.00
Sædding/G IF
Herrer
U13
U13 Drenge Liga 1 - Eliteserien (2005) 11M • Pulje 151
Guldager IC Kunstgræsbane
Vejle B
Guldager IC Kunstgræsbane
20.
lørdag
10.30
Sædding/G IF
Herrer
U15
Vinterturn: U15 Drenge Liga 3+4 (2003) 11M • Pulje 1
Guldager IC Kunstgræsbane
Rødding IF (U16)
Guldager IC Kunstgræsbane
20.
lørdag
11.20
Sædding/G IF
Herrer
U8
U8 Drenge B - inde (2010) / efter ombrydning • Pulje 5
Outrup Kultur & Idrætscenter - Inde
Hjerting IF (1)
Outrup Kultur & Idrætscenter - Inde
20.
lørdag
11.50
Sædding/G IF
Herrer
U8
U8 Drenge B - inde (2010) / efter ombrydning • Pulje 5
Outrup Kultur & Idrætscenter - Inde
Sønderris SK
Outrup Kultur & Idrætscenter - Inde
20.
lørdag
14.15
Sædding/G IF
Herrer
U14
U14 Drenge Liga 3 / Træningskamp • Privat
Guldager IC Kunstgræsbane
Varde IF
Guldager IC Kunstgræsbane
20.
lørdag
18.00
Sædding/G IF
Herrer
U13
U13 Drenge Liga 2 / Træningskamp 11:11 • Privat
Guldager IC Kunstgræsbane
Esbjerg fB
Guldager IC Kunstgræsbane
21.
søndag
10.08
Sædding/G IF (1)
Herrer
U7
U7 Drenge - inde (2011) / efter ombrydning • Pulje 5
Guldagerhallen - Inde
Bramming B (2)
Guldagerhallen - Inde
21.
søndag
10.32
Sædding/G IF (2)
Herrer
U7
U7 Drenge - inde (2011) / efter ombrydning • Pulje 5
Guldagerhallen - Inde
Esbjerg IF 92 (1)
Guldagerhallen - Inde
21.
søndag
10.56
Sædding/G IF (2)
Herrer
U7
U7 Drenge - inde (2011) / efter ombrydning • Pulje 5
Guldagerhallen - Inde
Esbjerg IF 92 (2)
Guldagerhallen - Inde
21.
søndag
11.10
Sædding/G IF
Herrer
U8
U8 Drenge A - inde (2010) / efter ombrydning • Pulje 2
Lykkesgård-Hallen - Inde
Ribe BK
Lykkesgård-Hallen - Inde
21.
søndag
11.28
Sædding/G IF (2)
Herrer
U7
U7 Drenge - inde (2011) / efter ombrydning • Pulje 5
Guldagerhallen - Inde
Askov/Malt UI
Guldagerhallen - Inde
21.
søndag
11.36
Sædding/G IF
Herrer
U6
U6 Drenge - inde (2012) / efter ombrydning • Pulje 3
Guldagerhallen - Inde
Esbjerg fB (1)
Guldagerhallen - Inde
21.
søndag
13.00
Sædding/G IF
Herrer
Senior
Herresenior C - inde - Reg.-finale • Herresenior C - Pulje 1
Medius Holsted - Hal 3
FC Bovida (3)
Medius Holsted - Hal 3
21.
søndag
13.12
Sædding/G IF
Herrer
U6
U6 Drenge - inde (2012) / efter ombrydning • Pulje 3
Guldagerhallen - Inde
Sønderris SK (2)
Guldagerhallen - Inde
21.
søndag
14.00
Sædding/G IF
Herrer
Senior
Herresenior C - inde - Reg.-finale • Herresenior C - Pulje 1
Medius Holsted - Hal 3
Rødding IF
Medius Holsted - Hal 3
21.
søndag
14.20
Sædding/G IF (2)
Herrer
U11
U11 Drenge C - inde (2007) / efter ombrydning • Pulje 4
Guldagerhallen - Inde
Agerbæk/Starup
Guldagerhallen - Inde
21.
søndag
14.40
Sædding/G IF (2)
Herrer
U11
U11 Drenge C - inde (2007) / efter ombrydning • Pulje 4
Guldagerhallen - Inde
Gredstedbro B
Guldagerhallen - Inde
21.
søndag
15.00
Sædding/G IF (2)
Herrer
U11
U11 Drenge C - inde (2007) / efter ombrydning • Pulje 4
Guldagerhallen - Inde
Sædding/G IF (1)
Guldagerhallen - Inde

facebook

RSS FEED