Menu

Endnu flere faciliteter renoveres til gavn for klubbens medlemmer

image
17. november 2016 kl. 20:01
Nu starter renovering af omklædningen i GI

Renovering af klubhuset på Sædding Skole er i fuld gang.

Inden længe starter også en omfattende renovering af omklædningsfaciliteterne i Guldager Idrætscenter, så vi også her får topmoderne faciliteter.

Som et yderligere element kan vi glæde os til, at der om kort tid opsættes moderne resultattavler både på kunstgræsbanen og på opvisningsbanen.

I forbindelse med renovering af omklædningen, vil der naturligvis være lidt gener vi skal leve med i byggeperioden, som forventes at vare indtil maj måned 2017.

Nedenfor ses information fra Esbjerg Kommune omhandlende igangsætningen af renoveringen.

Vi glæder os til, at vi også på dette område, nu får opdaterede faciliteter ;-)

 

I byggeperioden vil vi stille velfærdsfaciliteter til rådighed for byggeriet for at minimere udgifterne til disse, da det jo er tilgængelig i centret. Der bliver forventelig følgende indskrænkninger:

I stueetagen i den lange spillergang er der umiddelbart ved indgang fra et dommeromklædning. Dette blokeres i hele byggeperioden som en velfærdsfacilitet. Her er et toilet og en bruser tilknyttet et mindre omklædningsrum.

Omklædningsrum nr. 6 i stueetagen med 3 brusere blokeres i arbejdstiden; men inddrages til brugere udenfor arbejdstiden.

Med hensyn til mødelokale til 12 personer kan vi bruge rum 10 taktikrummet. Vi møblere med borde og stole. Rummet blokeres fra opstart til aflevering. Der skal ikke ske noget i rummet, selv om vi gerne så nye lofter og malerbehandling.

Udbudsmaterialet er sent ud og licitationen afholdes den 25. november 2016. Tidsplanen anfører en opstart den 5. december 2016 og aflevering den 24. maj 2017. Byggeperioden løber i denne periode, så førstesalen er ikke i brug her. Har i noget materiale og glemte sager skal det være flyttet inden den 5. december 2016.

Umiddelbart efter den 5. december vil der blive ophængt materiale i centret, som beskriver til- og ombygningen, så I kan se, hvordan der bliver renoveret.