Menu

Fuldt hus i SGI-eSport

image
28. juni 2017 kl. 00:05
Vi råder nu over 10 topmoderne spillecomputere

Klubben valgte i foråret at etablere SGI-eSport. som i den spæde start blev etableret i nye lokaler på Sædding Skole, med 5 nye spillecomputere.

Interessen for det nye tiltag har siden været stor, og mange har valgt at tegne sig for et opstartsmedlemsskab. Samtidig har vi udbygget antallet af dygtige instruktører i klubben. 

Derfor har vi nu valgt at tage det næste skridt, med købet af endnu 5 topmoderne spillecomputere. med den altafgørende fordel, at man nu i SGI-eSport kan afvikle træninger, hvor 2 hold af 5 spillere nu kæmper mod hinanden.

Dermed er SGI-eSport nu helt klar til sin første rigtige sæson, hvor der efter sommerferien etableres egentlige træninger, klubhold, og hvor der for alvor vil blive deltaget i diverse stævner og turneringer, hvor medlemmerne stiller op i de officielle trøjer fra SGI-eSport.

Investeringen anses som et udlæg til SGI-eSport, eftersom vi forventer, at øgede medlemskontingenter og sponsorater, relativt hurtigt vil dækket det samlede beløb.

Samtidig håber vi, at endnu flere medlemmer af SGI-fodbold vil supplere fodbolden med en tilknytning til SGI-eSport. Derfor er det fortsat en aftale, at medlemmer af SGI-fodbold kan blive medlemmer i SGI-eSport til et nedsat kontingent.

Spørgsmål til SGI-eSport bedes rettet til SGI-eSports facebookside, hvor Mikkel Lykke Kyed er klar til at svare.