Menu

Rasmus Rejnhold fik landsholdsdebut for U/16-landsholdet

image
Buster Kirchner
29. september 2016 kl. 20:47
Den tidligere SGI-dreng spillede torsdag 90 minutter i sejren mod Ungarn.

Danmark kom bagud med 1-0 i kampens spæde begyndelse, men kom stærkt igen og vandt kampen med 3-2. På venstrekanten huserede Rasmus Rejnhold, som har fået sin fodboldopvækst i den hvide SGI-trøje, inden han for 4 år tilbage skiftede til EfB, hvor han i dag spiller på U/17-ligaholdet.

Det var naturligvis en stor oplevelse for Rasmus Rejnhold at repræsentere sit land i den rød/hvide trøje:

-Det er helt vildt dejligt, og det motiverer en, og så er det selvfølgelig også højt niveau. Når man står til indmarch, og der bliver spillet nationalsangen, så er det sku en god følelse at stå og kigge ud på publikum.

Med sin landsholdsdebut skriver Rasmus Rejnhold sig ind i en prominent gruppe af tidligere SGI’ere, som har landskampe på cv’et. Gruppen tæller blandt andre Martin Braithwaite og Jens Jørgen Bertelsen.

Der skal fra SGI Fodbold lyde et stort tillykke til Rasmus!