Menu

VesterhavsCup giver flere penge til årgangene

image
20. august 2016 kl. 14:18

Årets VesterhavCup blev en stor succes. 

Stævnet var mindre end tidligere og dermed også behovet for skolevagter og andre frivillige opgaver.

Hensigten var dog ikke, at det økonomiske udbytte til klubben skulle blive mindre, hvilket til fulde blev opfyldt.

Samtidig er hele formålet med VesterhavsCup, at udbyttet skal komme alle årgange til gode i hverdagen via attraktive rammer og gode oplevelser.

Dette sker blandt andet via tilskud til stævner og turneringer, uddannelse af trænere og ledere, indkøb af materialer, leje af kunstgræsbanen og meget mere.

Årets gode resultat giver imidlertid nu mulighed for, at klubbens årgange i endnu højere grad kan få udbytte af VesterhavsCup.

Af det samlede resultat er der nemlig afsat et ekstra beløb, som kan anvendes til stævner, turneringer, sociale arrangementer eller andre initiativer i årgangene.

Hvis en årgang ønsker at benytte sig af muligheden, kan der sendes et ønske til vores kasserer, Jens Knudsen på knudsen.jensr@gmail.com

Jens prioriterer herefter ønskerne og forsøger at imødekomme så mange ønsker som muligt.

Vær opmærksom på, at der som altid vil være et krav om egenbetaling i forbindelse med arrangementerne.

Vi glæder os over muligheden, og ser frem til at udvikle VesterhavsCup yderligere, til gavn for hele klubben.

Bestyrelsen