Menu

Jyllandsserien ser ind i et højdramatisk forår

image
Redaktionen
25. marts 2026 kl. 09:27
En lang opstart fra midt januar er nu slut, og der nu spilles om oprykning til Danmarksserien.

På lørdag skal der igen spilles om point på Jyske Bank Kunst Arena. En lang opstart er nu slut, og holdet er klar til at tage udfordringen op i Jyllandsserien 1. Siden oprykningen den 1. november mod FC Sønderborg, har forberedelserne til denne sæson været i gang både inden- og udenfor kridtstregerne.

Holdet med cheftræner Søren Østergaard som frontfigur, har spillet seks træningskampe og haft stort fremmøde til alle træninger på kunsten. Dette på trods af, at flere af vores spillere også har været aktive i Futsal Ligaen for Esbjerg Futsal. Alle seks træningskampe er endt med sejre, og niveauet har været fra serie 1 til Danmarksserien. 

Det er derfor hold i form og ikke mindst tro på tingene, der tager imod Odder Fodbold på lørdag kl.14:00. Vi håber at mange vil komme ud og støtte spillerne i jagten på en god start. 

Det samme er gældende for serie 2. Efter sidste sæsons flotte placering, har holdet fået ny træner i form af Emir Music og hans assistent Alexander Omanovic. Begge trænere er blevet taget godt imod klubben og spillerne, og deres resultater fra træningskampene har også været mere end godkendt. 

Alt i alt fremstår vores seniorafdeling som klar til tage udfordringerne op i JS1, serie 2 og serie 4. 

Træningskampe for JS

Haderslev FK - SGI 1-2
Rask Mølle - SGI 1-2
Ringkøbing IF - SGI 2-4
Boldklubben Skjold - SGI 0-3
SGI - Varde IF 3-1
Boldklubben Vestkysten - SGI 0-3 

 

Luk