SGI/SSK sender U14 afsted til Ø'ens hold cup på Fyn og U12 til Holland
Udstyr og bolde skal pakkes til Ø'ens hold cup.
I den kommende weekend spilles der Ø'ens hold cup. En rigtig god træningsturnering, med fokus på det sociale og ikke så meget på resultater. I mange år har det været en fast tradition, at særligt de yngste ungdomshold i U12-13 og 14 tager afsted, og i år er ingen undtagelse. U14 har således samlet 36 spillere og 4 trænere til en weekend med knald på.
- Formålet er at ryste årgangen sammen, idet trupperne har været meget opdelt, og at spillerne ved sådan et stævne med overnatning automatisk kommer til at være mere sammen på kryds og tværs. Udtaler Jeppe Holm, træner på årgangen.
Som et ekstra lag til turen, er der også arrangeret bus, så man må virkelig sige, at der er lagt op til en kanon weekend for U14 drengene.
I påsken er der altid tradition for, at nogle af vores ungdomshold tager til udlandet til stævne, og i år tager vores U12 drenge afsted til North Sea Cup 2026 i Zwolle. U12 har et hold i den bedste række i Danmark også kaldet A1, men mon ikke de kan få godt med modstand i Holland, som opvarmning til forårsturneringen.
Vi ønsker alle mand et rigtig godt stævne på Fyn og Holland og held og lykke med resultaterne.